Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Alkoholpolitik

ALKOHOLPOLITIK

Bramdrup Børnehave

Afd. Troldebo og Afd. Fristedet

Bramdrupvej 11 / Bramdrupskovvej 106 – DK-6000 Kolding

 

”De fleste børn har et uproblematisk forhold til at se deres foræl­dre drikke en øl eller et glas vin. Men for børn, som vokser op i en familie med alkoholproblemer, er alkohol ofte ensbetydende med utryghed, usikkerhed, frygt og forandringer.

Børn i familier med alkoholproblemer oplever ofte daginstitutionen eller skolen som et fristed, hvor barnet møder tydelige voksne, som overholder aftaler. Der er faste rammer, som barnet kender sin plads i. Måske har legekammeraternes forældre den samme funktion i forhold til barnet. Det er trygt for barnet.

Disse børn har negative erfaringer med voksne, der drikker alkohol. Alkohol til forældrearrangementer vil skabe utryghed hos børnene – hvordan vil forældrene opføre sig? Og bliver de trygge og sikre voksne mon ligesom mor og/eller far, når de har drukket?” [http://www.kolding.dk/pdf/20110608125003.pdf]

 

Med disse ord er forældrebestyrelsen af Kolding Kommune blevet bedt om at udforme en alkoholpolitik. For yderligere baggrund og information henvises til http://www.kolding.dk/data/0070105.asp.

En samlet forældrebestyrelse har på denne baggrund besluttet at forbyde al indtagelse af alkohol i og omkring de to afdelinger til arrangementer. Forbuddet gælder forældre og andre voksne med tilknytning til børnene såvel som personale, og forbuddet gælder ved alle tænkelige arrangementer og lejligheder, hvor der er børn tilstede eks. arbejdsdag, sommerfest, Lucia-optog og møder afholdt i børnehaven.

Med politikken ønsker forældrebestyrelsen at signalere, at Bramdrup Børnehave er et frirum for alle børn – ét sted, hvor de trygt kan komme, og ét sted hvor ingen vil overskride barnets grænser som følge af alkoholindtagelse. Vi er i forældrebestyrelsen fuldt ud klar over at nogle vil kunne føle dette initiativ som værende en indgriben i deres personlige handlefrihed – vi er dog samtidig af den klare opfattelse, at afsavnet fra os forældre til fulde opvejes af den tryghed som vores børn vil opleve i deres børnehave. Vi håber, at alle vil have forståelse for denne beslutning og bakke op om overholdelse af denne.

Forældrebestyrelsen har pligt til at revidere alkoholpolitikken hvert andet år.