Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fristedet: Sådan bor vi

Fristedet er oprindeligt bygget som fritidshjem og dermed er rammerne bygget til børn. Fristedet består af tre stuer, der hver har plads til 23 børn: Kålormene, Frøerne og Krabberne.

I forbindelse med hver stue er der børnetoiletter og garderobe.

Der er et stort fællesrum med muligheder for at samles i fællesskab. Der er også et køkken og et værksted hvor der er plads til aktiviteter med børnene. På stueplan findes også kontor, et møderum og personalefaciliteter.

I kælderen er der indrettet to store rum med rig mulighed for fysisk aktivitet. Der er et motorikrum, med forskellige remedier til motorisk træning, eller fri leg. Der er også et større rum der kan bruges som et puderum eller til mere organiserede aktiviteter, der kræver lidt ekstra plads.

Legepladsen går hele vejen rundt om huset og indeholder gynger, legehuse, klatreborg, bålsted, køkkenhave, fodboldbane mv. der er også masser af plads til både mooncar og cykler.

Vi benytter ofte det nære miljø og ligger tæt på skov, stisystemer, søer og vild natur. Vi har også nem mulighed for at benytte busser og bruger hele Kolding og alle de kulturelle muligheder der findes. 

bus og indgang køkkenhave
rutsjebane legetårn