At gøre børnene livsduelige og parate til skole, starter i princippet fra det øjeblik børnene træder ind i Bramdrupdam Børnehuse. Gennem hele deres børnehavetid laver vi masser af aldersopdelte aktiviteter, hvor opgaver og mål er tilpasset til deres alder.
Boblerne er gruppen af de ældste børn - de kommende skolebørn.
Vi starter 1. oktober og fortsætter til slut marts, hvor Glidende Overgang starter. Boblerne er ude af huset en til to dage om ugen eller laver særlige aktiviteter i eget hus. Fristedet og Kastaniegården samarbejder omkring Boblerne i løbet af perioden.
Hovedparten af vores børn fortsætter på Bramdrup Skole. Der er glidende overgang (GLO) til SFO'en, fra 1. april.
Inden børnene starter i skole har vi en overleveringssamtale med skole og SFO. Her får alle børn lidt ord med på vejen.
I Bramdrupdam Børnehuse laver vi altid en SPU (skoleparatheds undersøgelse) når børnene bliver 5-6 år. Vi laver SPU i efteråret på de kommende skolebørn. Resultatet af undersøgelsen bruger vi sammen med øvrige iagttagelser og evt. kompetencehjulet til drøftelse af skolestart med forældrene. SPU'en giver personalet en indsigt i det enkelte barns kunnen i forhold til det at være skoleparat, og om der er områder, hvor man bør sætte ind med særlig støtte. Personalet bruger også SPU'en til at evaluere egen pædagogisk praksis. Ønsker I mere information om SPU'en, så spørg i huset.