Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
- At børn og voksne solsikrer sig mellem kl.12 & 15, når UV-indekset er 3 eller mere
- En kombination af skygge, solhat og tøj samt solcreme (hvor tøjet ikke dækker) som den bedste måde at solsikre sig
- At institutionen tilmelder sig det elektroniske nyhedsbrev for institutioner på skrunedforsolen.dk, der udkommer 3-4 gange om året
- At institutionen modtager dagens UV-indeks via Sundhedsstyrelsens, Miljøstyrelsens og Solkampagnens app ”UV-indeks” eller på mail fra skrunedforsolen.dk
- I Danmark er kræft i huden den hyppigste kræftform. Årsagen er, at vi ikke beskytter os godt nok, når solen står højt på himlen. Solskoldninger i barndommen giver øget risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. En god solpolitik sikrer, at alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod solens skadelige UV-stråling, når UV-indekset er 3 eller mere.
- Solbeskyttelse og D-vitamin går fint hånd i hånd. D-vitamin dannes i huden i løbet af ganske kort tid, og de fleste får tilstrækkelig med D-vitamin, når de om sommeren færdes udendørs i det daglige. Ophold i solen med solcreme på mellem kl. 12 & 15 eller ophold i skyggen giver også produktion af D-vitamin.
Formål med Bramdrup Børnehaves solpolitik:
Vi følger vores solpolitik i perioden fra april til september mellem kl. 12 & 15, når UV-indekset er 3 eller mere for at sikre, at ingen børn eller voksne i vores institution oplever at blive røde, forbrændte og/eller solskoldede
Vi følger vores solpolitik ved at:
- Søge skygge f.eks. under træer/overdækning/solsejl, når det er muligt.
- Beskytte huden med solhat og tøj.
- Smøre børnene med solcreme, hvor tøjet ikke dækker, mindst én gang om dagen, f.eks. kl. 11, før vi går udendørs, samt opfordre forældrene til at børnene er smurt ind i solcreme hjemmefra om morgenen.
- Smøre med rigelige mængder vandfast solcreme (mindst faktor 15), der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Pt. bruger vi solcreme fra Derma.
- Være gode, solsikre rollemodeller for børnene.
- Minde forældrene om indholdet af vores solpolitik hvert år i april via vores intrasystem.
- Evaluere vores solpolitik hvert år efter sommeren.
- Vi har en del skygge på legepladsen under træer og udhæng.
- Vi planlægger mulighed for skygge ved udendørs aktiviteter midt på dagen.
- Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge midt på dagen.
- Vi forsøger at skabe skygge over centrale legesteder, som f.eks. sandkasse.
- Vi modtager UV-indekset dagligt og konstant opdateret, via vores tv skærm med solcellevisning.
- Vi informerer forældrene om, at det er bedst, hvis børnene bærer tøj, der dækker så meget af huden som muligt – minimum til knæ og albuer.
- Vi informerer forældrene om, at børnene skal medbringe en solhat med en god bred skygge, og at kasketter ikke er gode solhatte, fordi de ikke beskytter nakke og ører.
- Vi informerer nye forældre om vores solpolitik på vores hjemmeside.